Nu sker det nok snart at jeg endelig tager mig sammen, til at falde på knæ foran kæresten. Nu har vi levet i synd og skam med to børn i over 5 år, så nu må det da være på tide at jeg finder min indre romantiker frem igen. Min kæreste siger ellers at jeg førte hende bag lyset da vi var nyforelskede, og jeg med glæde masserede og talte med hende i timevis om alt muligt - det er der så ikke så meget tilbage af nu som dengang.

Nu har vi så fået børn og med tilhørende travl hverdag og alle de andre ting, som gør livet med to børn til en dejlig og ekstrem oplevelse, men også en prøvelse uden sidestykke. Det at være far stille utrolige store krav og samtidig føles det helt naturligt på en og samme tid. Da jeg elsker mine børn og jeg stræber efter  altid vil være den seje far - på den fede måde - i deres øjne, må jeg heller tage mig sammen og så det bryllup til at blive en realitet - for jeg elsker jo tøsen.

Men sådan et bryllup bliver en dyr fornøjelse, og min kæreste gå op i selv den mindste detalje så jeg ved godt hvor vi ender. I kirken skal der være blomster overalt og sikkert skal selve festen fejres på et slot, hvor vi skal have et bryllupsband der kan spille alt musik, kun fordi min kæreste elsker at danse. Vi skal have to slags mad, da hun er vegetar og mange af vores venner også er det, så den kommer også til at løbe lidt op.