Tro det eller ej, men i dag, var jeg udfor det bedste man kan tænke sig i denne juletid. Nede i Lyngby storcenter stod der en kæmpe julekugle der var fuldt til randen med små glas kugler. Idéen var så at folk skulle gætte antallet af kugler, og den som kom tættest på ville vinde et splinter nyt badeværelse med håndværker, montering og selvfølgelig nedrivning af det gamle.
Det var jeg da med på, og jeg kiggede lidt på kuglen og gættede på 120.000 gode kugler, det måtte da værre et badeværelse værd. Jeg skrev min adresse og telefon på sedlen, og aflevere den til den lille dame der var tilstede. Hun sagde held og lykke, og smilede. Jeg svarede jo tak, og god jul. Det var lige i sidste øjeblik jeg den aflevere, for konkurrencen sluttede og man kunne ikke gætte mere.
Jeg gik rundt og ledte efter gaver i mange timer, og spiste en burger på Burger-King. Pludslige ringede min telefon og en stemme sagde tillykke og at jeg havde vundet et nyt badeværelse! Woot! Det er joke, var min første sætning, men det var rigtig nok forsikrede vedkommende mig. Du kan møde op i Lyngby storcenter om en time og modtage din præmie, kan du det? Ja, det kan du tro jeg kan svarede jeg, jeg er her allerede!
En time efter mødte jeg trofast op ved den store kugle, hvor jeg blev modtaget med blomster og et fint gavebevis. Jeg kiggede lidt på mit gavebevis, og siger så uden rigtig at tænke mig om, jamen jeg ville jo gerne have et nyt badeværelse tak! Folk grinede og jeg blev faktisk lidt flov, men det var nu sjovt nok faktisk, for det var en rigtig god jule historie.
God jul!
Vær den første til at give point