X Factor er målbart

Ja, hvad er X Factor egentlig for en størrelse og kan det overhovedet måles og vejes. Er X factor i virkeligheden bare den lille ubekendte faktor, der gør den helt store forskel.

Tager vi de helt store seersucceser og her kan nævnes DR’s X-factor og idols, er det meget tydeligt, at forskellen måles meget hårfin, mellem den talentfulde sanger og den helt store (kommende) stjerne.

Det er altså ikke nok at man kan synge. Hvis publikum ikke bliver fænget af personens optræden, karisma og sangerens evne til at komme helt ind under huden på sit publikum, har sangeren ikke X factor.

Det betyder færre solgte plader, koncerter og andet medie cirkus. Dette giver færre penge, så derfor kan X Factor godt måles i kroner og øre. Hvilket efter min mening, gør disse programmer til skjulte talent fabrikker hvor der ikke tænkes på personen, men på den kommende profit.

Men god underholdning er det altså når tusindvis af selvindbildte idioter, tror de kan synge og frivilligt stiller sig op foran tre dommere og en million seere, fremføre deres tone mareridt.

Længere i processen syntes jeg det bliver kedeligt på det underholdningsmæssige plan, da de bedste nu er fundet og jagten på X Factoren nu går ind. Det triste i denne del, er de personer der får en forsmag på det nye liv, som måske/måske ikke vil ændre deres nuværende situation til noget helt andet.

Her får mange nok et gevaldigt rap over fingeren, der nok vil plage dem resten af deres liv på den ene eller anden måde.

26. marts 2010 11:38 by Claus | Kommentarer (0) | Permalink
Kommentarerne er lukkede